Hvor frækt!

Midt i midtterms-travlheden vil jeg lige smide et par kommentarer... PT er blogspot.com kun midlertidigt tilgængeligt fra tyrkiske IP-addresser, da nogle beviser på retfærdiggørelse af lukningen vidst er blevet væk... Til gengæld har denne som den seneste af en række lukninger af internetsider sat gang i en debat som man kan håbe vil ændre domstolenes mentalitet omkring ytringsfrihed.

En klumme om internetfrihed fra den engelsksprogede 'Today's ZAMAN':

http://www.todayszaman.com/tz-web/yazarDetay.do?haberno=156988

Relateret til emnet er dette blogindlæg om filmen 'Mustafa', som er et film om Atatürk, og ikke helt så rosenrød som mange havde ønsket. Filmen havde premiere på Atatürks dødsdag, d. 10. november, hvor alle stopper op et øjeblik omkring dødstidspunktet kl 9:05 for at mindes folkehelten. Jeg havde glemt dagen, så troede, det var jordskælvsalarm da jeg pludselig hørte sirener, biler og både have hornen i bund i ca to minutter. Fascinerende at tænke på en 20 mill stor by, der med ét stopper op og tager en fælles indånding...

Og et indlæg om filmen 'Mustafa' incl lidt bonusinfo:

http://www.zimbio.com/Mustafa+Kemal+Ataturk/articles/20/Mustafa+Kemal+Ataturk+Age+Cult+Hero+Over

Ellers har jeg bare tilbage at blære mig over at jeg havde sandaler på i skole d. 11. november :P

Så fik jeg endelig nosset mig sammen, så hversesgod, tre på stribe:

My room in the city

Jeg tog mig lige en flytter. Først boede jeg i en lejlighed eget af universitetet. Det gad jeg ikke, så nu bor jeg her:

Først så det sådan her ud:



Og nu ser det således ud:

(Bemærk Jean-Claude Van Damme i baggrunden):

(Bemærk i baggrunden Attatürk foran Tyrkiets første parlament):

(Bemærk farmor i baggrunden):

Sehr gemütlich, neh?

Og således er udsigten, når minaretterne kalder til dagens første bøn:

Der er tre større eller mindre moskeer i kvarteret, så der bliver sunget flerstemmigt, når der bliver sunget i de forskellige minaretter på samme tid (og nej, de synger ikke det samme ;))

I mit nye hus er der ingen regler, så her er en dejlig stemning af sammenhold og frihed, ammmm!
(Men man må helst ikke sige am, for det betyder fisse på tyrkisk)

Beliggenheden gør desuden, at jeg rejser fra Europa til Asien hver dag på min vej til universitetet. Det ser således ud:

Og når jeg har sent fri, ser det sådan ud:

Dyr and the city

Overalt ser man ejerløse hunde og katte. Staten tjekker dem regelmæssigt hundene for rabies, og afliver dem, der er i værst stand. Jeg tror at mange folk fodrer dem, for de er både pæne og menneskevandte. En nat blev jeg og nogle venner fulgt hjem af to legesyge hunde, så vi fik os en dejlig måneskinstur langs vandet sammen med 'de lokale'


....og fisk er der også mange af :) Nat og dag kan man se hovedsagligt mænd stå og fiske hvor som helst der er plads til fiskestangen, og på havnene steges der fiskefileter til 15kr-sandwiches.

Chai and the City (- et indlæg med en mistet tråd)

Her kommer et lille tema om lille Laura i det store land fyldt med giftefærdige unge mænd.... :)

Min lærer i faget 'Gender and Communication': "Some people in Turkey get married twice. They like to get married"

Taxachaufførens bror pr sms:
Han skrev for sin bror, taxachaufføren, da denne gerne ville invitere mig på kaffe, men desværre ikke talte engelsk. Jeg havde ikke lige lyst, men så kunne det jo være, at fætteren kunne få lov at hjælpe?:
"Hmm you are right:-)and my cousin want to learn englsh so I want to meet my cousin and you he is a student in marmara universty and his msn ...@... this is his telephonenumber ok"

Og med denne her ved jeg ikke helt, men jeg havde da givet mit nummer til politiet, da Madison og jeg meldte vores lejede cykler stjålne:
"Hi. I'm the policeman in Büyükada please call me"
De ville ikke noget, da Madison ringede.

Fyrene går sgu til den, uanset om de kan tale engelsk eller ej. Det er fuldstændig vanvittigt, så mange telefonnumre, jeg har fået, og jeg kan jo ikke benægte at det er smigrende, selvom det
efter sigende oftest blot bunder i en drøm om at blive gift med en (rig) europæer. Der er virkelig stor forskel på rig og fattig her, og jeg ser det (omend i det små) hver dag, idet jeg på vej til mit universitet, som er et privatuniversitet af den dyre ende, passerer hjemløse og handicappede, som forsøger at tjene lidt på at sælge kuglepenne og lommetørklæder på gaderne. Af og til bliver jeg helt flov ved mig selv og mit nye tøj, på trods af at jeg i dansk målestok er 'en fattig studerende.'

Så fik jeg lige lært nogle bandeord, dér!
De færreste var dog særlig stuerene, så det eneste jeg vil uploade her, er hiyar, som betyder agurk :)
Så: DU ER EN VÆRRE AGURK, ER DU SÅ!

Ikke nu, men NU, del II: Kappadokien, Starwarslandet!

Og så fik piben lige en anden lyd... Sidste weekend tog jeg med Lydia til det turistede, men virkelig flotte Kappadokien, hvor man går rundt med en fornemmelse af, at tre verdner eksisterer på samme tid. Samtidig med at man går rundt som turist, bliver behandlet som turist, og opfører sig som turist, er der en halvfattig befolkning, som ernærer sig ved landbrug og turisme, og en meget nærværende forhistorisk tid med huse under jorden og i bjerge, som lægger en eventyragtig stemning over stedet. Vi havde ikke så meget tid, så tog på en heldagstur rundt i landskabet, hvor vi bla så den formentlig største underjordiske by, et tilflugtssted for op til 10.000 kristne i 2. og 3. århundrede - idag 8 etager ned, og helt op til 18 etager da den blev brugt! Hernede såvel som i bjerggrotterne så vi samfund med kirker, bibelskoler, køkener og opholdsrum, og om aftenen tog vi med hotelejeren og hans ven ud i en grotte og grillede kyllinger og drak kappadokisk rødvin, mmm.