Chai and the City (- et indlæg med en mistet tråd)

Her kommer et lille tema om lille Laura i det store land fyldt med giftefærdige unge mænd.... :)

Min lærer i faget 'Gender and Communication': "Some people in Turkey get married twice. They like to get married"

Taxachaufførens bror pr sms:
Han skrev for sin bror, taxachaufføren, da denne gerne ville invitere mig på kaffe, men desværre ikke talte engelsk. Jeg havde ikke lige lyst, men så kunne det jo være, at fætteren kunne få lov at hjælpe?:
"Hmm you are right:-)and my cousin want to learn englsh so I want to meet my cousin and you he is a student in marmara universty and his msn ...@... this is his telephonenumber ok"

Og med denne her ved jeg ikke helt, men jeg havde da givet mit nummer til politiet, da Madison og jeg meldte vores lejede cykler stjålne:
"Hi. I'm the policeman in Büyükada please call me"
De ville ikke noget, da Madison ringede.

Fyrene går sgu til den, uanset om de kan tale engelsk eller ej. Det er fuldstændig vanvittigt, så mange telefonnumre, jeg har fået, og jeg kan jo ikke benægte at det er smigrende, selvom det
efter sigende oftest blot bunder i en drøm om at blive gift med en (rig) europæer. Der er virkelig stor forskel på rig og fattig her, og jeg ser det (omend i det små) hver dag, idet jeg på vej til mit universitet, som er et privatuniversitet af den dyre ende, passerer hjemløse og handicappede, som forsøger at tjene lidt på at sælge kuglepenne og lommetørklæder på gaderne. Af og til bliver jeg helt flov ved mig selv og mit nye tøj, på trods af at jeg i dansk målestok er 'en fattig studerende.'