fredag den 15. august 2008

Dagens morgenmad

Günayd1n ,

Dagens morgenmad blev lidt interimistisk, da mit vækkeur var på dansk tid. Nogle piger kom og vækkede mig, og vi fik lov til at gå i køkkenet og få lidt. Noget anderledes morgenmad end i DK, men ganske udmærket alligevel. Jedda, som også var kommet sent op, fortalte mig, at morgenmaden er enhver husmoders stolthed. Her i huset består den af 6-7 forskellige slags oliven, feta, tomater, agurker, vandmelon, brød, og idag nogle cigar-ting af filodej med kartoffelfyld. Og stærk, sort the!

Salsa

Puha, så fik jeg skudt mit ophold igang - har været ude med nogle piger herfra, og vi mødtes med nogle forskellige mennesker på et hotel, så nu har jeg to projekter for Ankara: Tyrkisk og SALSA - har fået mine første lektioner i aften, båtbåt! Iyi geceler! L

torsdag den 14. august 2008

Merhaba!





Så fik jeg sovet lidt, og stod op til aftensmadsbuffet i hvad jeg synes var stor stil! Fandt to søde piger ( eller de fandt nu nok mere mig), en tyrker og en iraner, begge studerende, som har vist mig rundt i denne del af byen. Desværre er alle folks navne så svære at sige, at jeg glemmer dem med det samme igen... Må finde på noget....
Men området er et sjovt sted, fyldt med mennesker og butikker i alle afstøbninger - fra fine restauranter over Starbucks til små sleazy skobutikker. Og så er der mange isboder og boder med majs...
Lidt senere skal jeg med pigerne ud til nogle af deres venner.

Dagens ret: Simit, en slags bagel med sesamfrø udenpå.

Hej Ankara...

Så er jeg sørme i Ankara... Byen ligner lidt en sydeuropæisk mindre by - eneste forskel er, at den fylder hele horisonten... Lige nu skal jeg bare sove - Sov et par timer i flyet, men.... Der er ikke så frygtelig mange, som taler engelsk, men hjælpen skal man ikke lede mere end et par sekunder efter, og hver anden gang kommer den til mig, og fagter og et sødt smil rækker langt - du har oplært mig godt, Molle ;)
Scenariet fra flyet var ud over et stort bjergområde plastret til med små bitte marker i alle former og farver, og turen fra lufthavnen gik forbi nogle mærkelige byggeplads-agtige boligkvarterer med alt fra papskursværksteder til høje høje nybyggerier. Og mange små bitte mosker. Og ingen/meget mørke streger på vejene - selv ikke i tresporede rundkørsler (firesporede med god myldretidsvilje) - de er fandme gode til at køre bil! Tror det er derfor, så mange indvandrere kører taxa ;) Min chauffør var i hvert fald supermand i det trafikinferno!
Nu har jeg været ude at købe lidt ind med Lady of the House, har fået morgenmad her, og har fået et fint lille værelse, hvor jeg vil prøve at få en lille én på øjet.
Kærlige hilsner fra mig

søndag den 10. august 2008

Velkommen

Velkommen til min blog, som i første omgang skal være min dagbog/ugebog/månedsbog for mit semester i Tyrkiet.