torsdag den 14. august 2008

Hej Ankara...

Så er jeg sørme i Ankara... Byen ligner lidt en sydeuropæisk mindre by - eneste forskel er, at den fylder hele horisonten... Lige nu skal jeg bare sove - Sov et par timer i flyet, men.... Der er ikke så frygtelig mange, som taler engelsk, men hjælpen skal man ikke lede mere end et par sekunder efter, og hver anden gang kommer den til mig, og fagter og et sødt smil rækker langt - du har oplært mig godt, Molle ;)
Scenariet fra flyet var ud over et stort bjergområde plastret til med små bitte marker i alle former og farver, og turen fra lufthavnen gik forbi nogle mærkelige byggeplads-agtige boligkvarterer med alt fra papskursværksteder til høje høje nybyggerier. Og mange små bitte mosker. Og ingen/meget mørke streger på vejene - selv ikke i tresporede rundkørsler (firesporede med god myldretidsvilje) - de er fandme gode til at køre bil! Tror det er derfor, så mange indvandrere kører taxa ;) Min chauffør var i hvert fald supermand i det trafikinferno!
Nu har jeg været ude at købe lidt ind med Lady of the House, har fået morgenmad her, og har fået et fint lille værelse, hvor jeg vil prøve at få en lille én på øjet.
Kærlige hilsner fra mig

Ingen kommentarer: