Gedetarm eller hønselort, hvad vælger du?

Allright, time for blogging... Mandag var første skoledag på Gazi Üniversitesi, TÖMER,hvor jeg nu har haft to skoledage i en klasse med tolv elever fra forskellige nationer; Polen, Tjekkiet, Ungarn, Frankrig, Italien, mig og en masse tyskere. Tror i hvert fald at halvdelen af alle eleverne på TÖMER er tyskere. Undervisningen er tiptop, det går hurtigt, så jeg har rigtig gode forventninger! Desværre er folk super dårlige til engelsk, så jeg fik sat hele kontoret på den anden dag, da jeg kom til at stille et lidt kompliceret spørgsmål om opholdstilladelse og accept fra TÖMER... ups... Gad vide hvordan det kommer til at ende... Der er undervisning hver dag fra ni til tre, sporadisk afbrudt af pauser af længde efter humør. Fra tolv til et er der frokost, hvor man betaler 1½ YTL (ca 6kr) for et måltid mad fra det traditionelle tyrkiske køkken. Idag bestod det af köfte, linsesuppe, ferskensuppe, pasta og lidt grønt.

Mandag aften gik jeg en tur med Lydia og Iram, og Iram fortalte mig, at når jeg løber ture, tror folk at jeg er prostitueret - åbenbart en form for 'running hooker' :) På gaden mødte vi Irams kæreste, så vi tog på en lille café, hvor vi fik blåmuslinger, ayram hvilket er en slags salt kærnemælk som tyrkerne drikker hele tiden, og en lille sandwich med noget i stil med gedemave/fåremave. Når jeg slår ordet op, siger ordbogen 'tyndtarm', så det er ikke godt at vide hvad jeg har proppet mig med :) Det smagte fint nok, var fyldt med chili og mindede lidt om stærk kebab, men det smagte ret meget af ged, hvilket jeg ikke er så vild med. Så kan jeg alligevel bedre lide almindelig tyndtarm... ;) Bagefter tog vi på en spillebar, hvor folk spillede kort, og vi spillede billard. Jeg lærte også at spille noget kaldet threeballs, og vi trænede farvernes navne på kuglerne, og jeg fik trænet at sige Çok güzel burdu (godt skudt). Vi drak tyrkisk the og lavede masser af skæg - en rigtig god aften, og igen skønt at være under den tyrkiske gæstfriheds vinger.

Idag var jeg så i skole igen, og bagefter ville Charlotta og jeg besøge en stor moské, men vi kunne ikke låne tørklæder, så vi tog en kop tyrkisk kaffe i stedet, ved vandfaldet foran moskeen. Hun skal på motorcykel langs den tyrkiske sydkyst, gennem Libanon og til Palæstina med en ven efter hendes ophold... Øy....

Og så er jeg begyndt at lære Misha, den IKKE-engelsktalende ansatte her, som tog imod mig den første dag, lidt engelsk. Det er som at være i en lille familie her, virkelig hyggeligt!

Dagens bonusinfo:

1) Charlottas far er den ene af de to eneste i verden, som spiller på et bestemt instrument af glas (som i Agent Catwalk), og han turnerer blandt andet i Asien med det (fjollede) instrument. Charlottas far er klaverlærer på et italiensk konservatorium, og har opfundet instrumentet, som er særligt pga opstillingen af glasset, og fordi han og den anden er de eneste, som komponerer musik med dette instrument.

http://www.gianfrancogrisi.com/

2) Ikke alle synes, at vitsen med hønselorten er sjov... (But why???) Der var i hvert fald en tysk pige, som syntes jeg var ret underlig igår :D

PS. Mange tak/stadig tak for de nye hilsner!

Maltepe Cami

Mişa, min ene tyrkiske mor. (3D-billede af Atatürk i baggrunden - han er også på side et i min ene tyrkisk-bog)

Abefest for Mouhammed/Şerefe!

Øy, så strøg weekenden forbi som en tropisk storm over Omø Sund! De to piger fra den anden dag viste sig at hedde Solmaz og şule, og şule fik hurtigt lagt planer for mig og hende, så fredag tog vi på bar med nogle af hendes venner fra torsdagen. I mellemtiden havde jeg desuden fået en roomie, Lydia fra Tyskland, så hun kom med, og vi havde en hyggelig aften. Vi måtte dog lige sætte ’vores chauffør’, Arda, på plads, for han kørte på ægte tyrkermanér, hvilket ikke er nogen stor fornøjelse. Jeg forstår ikke hvordan de gør det, for det lader til at alle tyrkere har samme vanvittige kørestil, men det virker tydeligvis med alle de hæsblæsende sammenfletninger og opbremsninger… Vi fik dog sat Arda lidt på plads, så han siden har kørt rigtig pænt, og han er sandelig en trofast chauffør.
Lørdag tog şule, Lydia og jeg med drengene, Arda, Akın og Özgü, i swimmingpoolen på et hotel, hvis faciliteter står til rådighed for eleverne fra drengenes universitet, så vi var i tyrkisk bad og sauna, og jeg lærte at hovedspringe. Om aftenen tog vi ud for at fejre profeten Mouhammed’s fødelsdag (de er vist ikke meget mere muslimer end jeg er kristen…) med salsa, hvorefter vi tog på et lækkert sted, hvor vinen blev serveret i isbeholdere, og man jævnligt fik serveret frisk frugt, nødder og andre lækkerier. En super god aften, hvor vi dansede hele natten, og for at slippe for lukketiden kl tolv her på pigehjemmet, sov vi alle sammen hos Özgü, som lavede morgenmad til os næste morgen. Dejlige drenge at være sammen med – man føler sig rigtigt som en prinsesse - vi må endelig ikke mangle noget, og at vi skal sige til, hvis nogen generer os osv. Banu var også med om aftenen, og Tuuba var der med sin kæreste, som lige havde taget hende tilbage, og hos Özgü var der desuden en pige, hvis navn jeg ikke kender, men hun er en sød lille fin dansende skønhed :) Og det sted, hvor vi dansede salsa mødte jeg igen den fyr/mand fra i torsdags, som havde været overbevist om at jeg var russer, og stadig talte tyrkisk med russisk accent til mig… Alt i alt en rigtig god weekend – ret meget som i Danmark, bare tilsat sydligt temperament, høje temperaturer og godt med oliven!

Dagens bonusinfo:
1) Ankara er fyldt med bakker, minder meget om St. Etienne eller San Fransisco.
2)Til gengæld synes de unge, at Ankara er en dødssyg by, hvilket er grunden til, at en omfattende salsakultur er opstået.
3) De unge bliver boende hjemme til de er gift, også selvom man er 30år og kirurg! (Og ja, jeg har mødt kirurgen - Tuubas kæreste)

PS - Rigtig dejligt at se Jeres kommentarer - et skønt tegn på, at der er nogle der gide høre lidt på mig :)!

En oase i udkaten af Ankara

Akın og jeg

(Sløret) vue over Ankara