Gedetarm eller hønselort, hvad vælger du?

Allright, time for blogging... Mandag var første skoledag på Gazi Üniversitesi, TÖMER,hvor jeg nu har haft to skoledage i en klasse med tolv elever fra forskellige nationer; Polen, Tjekkiet, Ungarn, Frankrig, Italien, mig og en masse tyskere. Tror i hvert fald at halvdelen af alle eleverne på TÖMER er tyskere. Undervisningen er tiptop, det går hurtigt, så jeg har rigtig gode forventninger! Desværre er folk super dårlige til engelsk, så jeg fik sat hele kontoret på den anden dag, da jeg kom til at stille et lidt kompliceret spørgsmål om opholdstilladelse og accept fra TÖMER... ups... Gad vide hvordan det kommer til at ende... Der er undervisning hver dag fra ni til tre, sporadisk afbrudt af pauser af længde efter humør. Fra tolv til et er der frokost, hvor man betaler 1½ YTL (ca 6kr) for et måltid mad fra det traditionelle tyrkiske køkken. Idag bestod det af köfte, linsesuppe, ferskensuppe, pasta og lidt grønt.

Mandag aften gik jeg en tur med Lydia og Iram, og Iram fortalte mig, at når jeg løber ture, tror folk at jeg er prostitueret - åbenbart en form for 'running hooker' :) På gaden mødte vi Irams kæreste, så vi tog på en lille café, hvor vi fik blåmuslinger, ayram hvilket er en slags salt kærnemælk som tyrkerne drikker hele tiden, og en lille sandwich med noget i stil med gedemave/fåremave. Når jeg slår ordet op, siger ordbogen 'tyndtarm', så det er ikke godt at vide hvad jeg har proppet mig med :) Det smagte fint nok, var fyldt med chili og mindede lidt om stærk kebab, men det smagte ret meget af ged, hvilket jeg ikke er så vild med. Så kan jeg alligevel bedre lide almindelig tyndtarm... ;) Bagefter tog vi på en spillebar, hvor folk spillede kort, og vi spillede billard. Jeg lærte også at spille noget kaldet threeballs, og vi trænede farvernes navne på kuglerne, og jeg fik trænet at sige Çok güzel burdu (godt skudt). Vi drak tyrkisk the og lavede masser af skæg - en rigtig god aften, og igen skønt at være under den tyrkiske gæstfriheds vinger.

Idag var jeg så i skole igen, og bagefter ville Charlotta og jeg besøge en stor moské, men vi kunne ikke låne tørklæder, så vi tog en kop tyrkisk kaffe i stedet, ved vandfaldet foran moskeen. Hun skal på motorcykel langs den tyrkiske sydkyst, gennem Libanon og til Palæstina med en ven efter hendes ophold... Øy....

Og så er jeg begyndt at lære Misha, den IKKE-engelsktalende ansatte her, som tog imod mig den første dag, lidt engelsk. Det er som at være i en lille familie her, virkelig hyggeligt!

Dagens bonusinfo:

1) Charlottas far er den ene af de to eneste i verden, som spiller på et bestemt instrument af glas (som i Agent Catwalk), og han turnerer blandt andet i Asien med det (fjollede) instrument. Charlottas far er klaverlærer på et italiensk konservatorium, og har opfundet instrumentet, som er særligt pga opstillingen af glasset, og fordi han og den anden er de eneste, som komponerer musik med dette instrument.

http://www.gianfrancogrisi.com/

2) Ikke alle synes, at vitsen med hønselorten er sjov... (But why???) Der var i hvert fald en tysk pige, som syntes jeg var ret underlig igår :D

PS. Mange tak/stadig tak for de nye hilsner!

Maltepe Cami

Mişa, min ene tyrkiske mor. (3D-billede af Atatürk i baggrunden - han er også på side et i min ene tyrkisk-bog)